Akupunktur

Behandlingsformer
Nørre Snede Fysioterapi tilbyder to former for akupunktur. Den traditionelle kinesiske akupunktur og vestlig akupunktur.

Ifølge den traditionelle kinesiske medicin påvirker akupunktur et system af kanaler og ”energier” i kroppen, som traditionelt omtales med ord som qi, yin og yang. Sygdomme forstås her som ubalancer i disse energier, og rigtigt udført kan akupunktur hjælpe med at genoprette balancen. Traditionel kinesisk akupunktur kan afhjælpe akutte sygdomme og virke forebyggende imod livsstilssygdomme såvel som kroniske lidelser (smerter, etc.)

Vestlig akupunktur indgår typisk som et supplement til et fysioterapeutisk behandlingsforløb, og vil blive brugt som smertelindring til lidelser i bevægeapparatet. Akupunktur er blevet accepteret som behandling af en række lidelser som rygsmerter, migræne, kvalme og ledsmerter af de lægelige organisationer i fx Storbritannien og Tyskland. Ligeledes bruges akupunktur også på danske hospitaler bla til smertelindring ved fødsler. Også WHO har anbefalet akupunktur som behandling af en lang række lidelser.

Bestil tid