BOF - hold
Tirsdag kl. 11-12
Dette hold kører en gang ugentligt og kommer hele kroppen igennem. Vi træner fælles i 1 time i spejlsal. Der er fokus på at forbedre den enkeltes funktionsniveau, det vil være styrke stabilitet og balance. Der bliver arbejdet med kropsbevidsthed, åndedræt, bækkenbund, udspænding og afspænding.
Med udgangspunkt i forskellige balance-redskaber, bolde, elastikker mm. træner vi en stor del af tiden på måtter med små indflettede pauser. Den enkelte deltager lærer at graduere sin indsats for størst udbytte. Deltagerne på holdet kan også være borgere med nye hofter og knæ.
Folk med mindre operationer, mindre neurologiske problemstillinger og deltagere, som bare ønsker at vedligeholde og fremme det almene funktionsniveau er også velkomne. Alle får udbytte - og der er plads til et smil og en god latter på holdet.